GV Ejby - Odder 28-29

Kategori: Herre 2. Division Oprettet: Fredag, 01. marts 2013

jens storgaard w350foto: GV Ejby

D. 28. februar drog vores 2. Division Herrer til Odder for at spille en af sæsonens vigtigste kampe, kampen som kunne være med til at sikre mod direkte nedrykning hvis de 2 point blev tildelt de "Gule drenge". Det blev dog ikke med det bedste resultat i bagagen, da Herrerne forlod Odder Spektrum efter 60 intense minutter.

Træner Peter kristiansen udtaler følgende: Kampen mod Odder blev lige så svær som frygtet, Odder havde mulighed for bruge adskillige spillere fra 1. divisionstruppen og med dem på holdet blev vores opgave meget sværere. Men vi tog udfordringen op og var foran længe. Vi fulgtes til pause hvor vi førte med 13-12. Efter pausen vekslede kampen lidt som følge af mange udvisninger til begge hold. Vi fik så chancen i overtal for at slå et lille hul efter ca 50 min, desværre gik det helt galt med udnyttelsen, så Odder brød vores angreb og vandt denne med 3-0. Derefter var op ad bakke, vi kom bagud med 24-27 men fik kæmpet os tilbage, og havde muligheden for udligning med 15 sekunder tilbage. Desværre reddede deres keeper, og kampens resultat var en realitet.

Nu skal vi holde fokus på næste kamp mod KIF2 som vi skal besejre af 2 grunde.

1. For at være 100% sikre på at undgå direkte nedrykning.

2.For stadig have mulighed for at slutte på 9 pladsen, dette er dog afhængig af, at Odder taber min 2 kampe mere end os.

 

 

Kommende Klub Events

Ingen begivenheder