Fejl
  • Fejl under indlæsning af feed data
  • Fejl under indlæsning af feed data

Superdag i GV Ejby

Oprettet: Torsdag, 05. september 2013

superdag artikelbilledegrafik: ahaMedia solutions

Håndboldklubben GV Ejby arbejder kontinuerligt på at skabe de bedste vilkår for de mange børn og unge, der gerne vil spille håndbold. Dertil kræves naturligvis økonomiske midler for at kunne realisere visionerne. Et arrangement med det formål at skaffe flere penge til håndboldaktiviteter er således på trapperne.
Lørdag d. 14. september kl. 11 – 15 er der mulighed for at være aktiv tilskuer til "spin-event", arrangeret af GV Ejby.
Et felt på 15 ryttere tramper i pedalerne en time fra kl. 13 – 14, hvor hvert tråd og "kørt" km giver dejlige håndboldkroner i klubkassen fra velvillige sponsorer. Et arrangement, som er blevet til i samarbejde med Event-Fyn Aps. Hvem sveder mest , hvem har de flotteste ben, hvem erobrer den prikkede bjergtrøje – det er blot nogle af de muligheder, der gives tilskueren for at "spille med " i dette cykelløb , der finder sted i multisalen.
Forinden selve spin-løbet kan de forhåbentlig mange tilskuere varme godt og grundigt op. GV Ejby opfordrer forældre og børn til at lægge vejen forbi Ejby-hallen denne dag i tidsrummet kl. 11 til 15 .
Ejby Cykelforretning har specielle cykler med til både børn og vokse, så der kan køres en omgang på en anvist bane i selve hallen.
Ejby Motion inviterer til "åbent hus" i de flotte, spændende nye lokaler, og for de mindste er der flere gange mulighed for at deltage i "Mini-Marathon" og prøve lykken på en Trille& Trolle forhindringsbane.
Far, mor og børn i Zumba-action med Christa som indpisker er også på programmet.
Peter har skaffet handicap-udstyr, så der vil være mulighed for at "dyrke" sport på andre vilkår, f.eks. i kørestole.
Endelig kan man møde fodplejeren Henriette, så man kan roligt smide sko og strømper.
Ejby Fysioterapi ved Marianne er naturligvis også i hallen denne dag for at vise den nødvendige kobling mellem sport og fysioterapi.
Alt i alt lægger GV Ejby op til en festlig familiedag i Ejby-hallen, hvor selv cafeteriet har tilbud til "spin-priser" på lidt til ganen , og det man kan skylle efter med.

Vel mødt til store som til små..

 

 

Kommende Klub Events

Ingen begivenheder

Seneste Nyt fra Hbold.dk

Seneste Nyt fra DHF.dk