Fejl
  • Fejl under indlæsning af feed data
  • Fejl under indlæsning af feed data

Ny 2.division herrer træner

Oprettet: Tirsdag, 08. Juli 2014

soren jeppesen

Team Vestfyn Håndbold har ansat ny træner for 2. division herrer. Det er med stor glæde og tilfredshed, at vi i Team Vestfyn kan bekendtgøre, at Søren Jeppesen har underskrevet en kontrakt, der betyder at han skal stå i spidsen for de bedste herrespillere de næste to sæsoner. Søren Jeppesen er 40 år, og har i de sidste 10 år været professionel træner i både Island, Norge, Tyskland og Grækenland.  Sidste år vendte Søren Jeppesen tilbage til Danmark, og har i den forgangne sæson fungeret, som assisterende træner for Sønderjyskes håndboldliga damer. Det er derfor en meget kompetent og erfaren træner, der skal videreføre det gode arbejde som Peter Kristiansen har stået for de sidste to sæsoner.  Vi er i Team Vestfyn af den overbevisning, at Søren Jeppesen kan videreføre dette arbejde, samt give vores herreafdeling et yderligere løft. Efter to år, hvor vi har kæmpet en heroisk kamp for overlevelse, så er ambitionen for de kommende sæsoner, at kæmpe med i den sjove ende af 2. division.

Søren Jeppesen udtaler følgende om skiftet til Team Vestfyn:

"Efter at have været ti år i udlandet, er jeg glad for at være hjemme i Danmark igen. Da Team Vestfyn kontaktede mig, var der ikke så meget at betænke sig over. Jeg kunne mærke en god fornemmelse, da det gav den rigtige form for kilder I maven. De har lagt en flot plan, som jeg og holdet skal prøve at udføre

Det som står først på min liste til den kommende sæson er, at vi skal have lavet en træningskultur i og omkring holdet. Jeg ved af erfaring, at får man den indført, så skal det sportslige nok komme før eller siden. Og, med den måde, som jeg gerne vil spille håndbold på, så er grundlaget nødt til at være i orden. Jeg glæder mig også til, at give ud af al den erfaring, som jeg har fået med i rygsækken, efter de mange år som træner i udlandet, både til holdet og hele klubben.

Træningen til den nye sæson starter op torsdag den 31. juli, og der glæder jeg mig til at komme i gang og hilse på spillerne både nye som gamle, og ikke mindst det, at jeg kan snakke dansk til spillerne.
Går der nu en spiller eller tre derude, og er interesseret i, hvad det er vi skal arbejde med i Team Vestfyn, så er man hjertelig velkommen til at komme, og prøve sig af, når vi starter op med den nye sæson."


Ønsker man yderligere oplysninger, så er man velkommen til at kontakte formand Christian Lynggaard på telefon 22318072 , eller træner Søren Jeppesen på telefon 27674646

Kommende Klub Events

Ingen begivenheder

Seneste Nyt fra Hbold.dk

Seneste Nyt fra DHF.dk